Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Brønderslev Kirke
Håb - Menneskeværd - Livsmod

Brug for én at snakke med?

Har du brug for én at snakke med?

I denne tid med begrænset fysisk samvær er der mange, som har ekstra brug for nogen at snakke med og betro sig til. Her har kirken også et godt tilbud.

Brug din sognepræst
Du kan nemlig altid kontakte én af vores sognepræster, som gerne vil lytte til netop dig. Præsterne har tavshedspligt og er uddannet til at yde sjælesorg.

Du kan kontakte dem på telefon eller mail - se nedenfor.

  • Solveig Jeppesen
    Tlf.: 51 97 40 90
    Mail: soj@km.dk
     
  • Kristian Brogaard
    Tlf.: 51 29 25 35
    Mail: kba@km.dk 
     
  • Katharina Rothbøll Raarup
    Tlf.: 23 29 06 70
    Mail: karr@km.dk 
     
  • Jens Chr. Meldgaard
    Konst. sognepræst fra15/9 2021
    Tlf. 23 41 66 53
    Mail: jcme@gmail.com

 

Sjælesorg på Nettet
En anden mulighed er at skrive til Sjælesorg på nettet, hvor der hver dag fra 12.00-22.00 sidder præster klar ved tasterne - klar til at chatte/skrive med dig.

Klik på logoet for at komme til Sjælesorg på Nettet.


Hvad betyder sjælesorg egentlig? Bliv klogere på det her.

En ny mulighed er at lytte til ti helt nye Podcasts, som skal vise, hvad sjælesorg er.

Sjælesorg på Nettet lancerer i samarbejde med Folkekirken.dk en ny podcast, hvor du kan lytte med, mens helt almindelige mennesker får sjælesorg hos en præst.

Sjælesorg. Hvad er det? Den uindviede vil nok instinktivt tænke, at det må være noget med sorg, måske sorgen efter at have mistet en af sine nærmeste. Men faktisk har det ikke nødvendigvis at gøre med sorg og dødsfald. Den mest rammende beskrivelse for sjælesorg er, at det handler om omsorg for sjælen.

Læs mere og find de 10 podcasts her

 

SnakSammen.dk
En tredje mulighed er SnakSammen.dk. Det er Røde Kors, som sammen med Boblberg har lavet et samtaleforum, som de kalder SnakSammen.dk.
Læs mere nedenfor.

SnakSammen.dk - en ny digital besøgstjeneste

Boblberg og Røde Kors har sammen etableret en landsdækkende digital besøgstjeneste til de mange danskere, der er isolerede og karantæneramte.

Et stort antal frivillige samtalevenner sidder klar på www.SnakSammen.dk, hvor man kan få en god samtale om hvad som helst. Tjenesten er for alle, der har brug for nogen at tale med, og målet er, at ingen skal føle sig isoleret. Man kan dele sine bekymringer og erfaringer, og ikke mindst udveksle smil.

Få et digitalt besøg og en god snak - Fællesskabet venter.

Læs mere på www.SnakSammen.dk

Julevenner.dk - ingen skal sidde alene juleaften

Julevenner.dk handler om at skabe fællesskaber i julen

Det er for dig, som har lyst til at:

Åbne dit hjem for andre, som måske sidder alene

Blive en del af en juleaften, som du aldrig vil glemme

Møde andre mennesker, som måske kan blive til venskaber for livet

Vær med til at skabe nye juletraditioner som ”julevært” eller ”julegæst”, ved at oprette dig gratis på Julevenner.dk

Julevenner.dk er et fælles initiativ af Boblberg og Røde Kors.

Nytårsvenner.dk - ingen skal sidde alene nytårsaften

Uanset hvad du søger, har du mulighed for at finde nogen at tilbringe nytårsaften sammen med på Nytårsvenner.dk

Det kan være, at du allerede har planlagt din nytårsaften og har plads til et par ekstra gæster, eller måske vil du prøve noget nyt og finde andre at springe ind i det nye år med

Nytårsvenner.dk er fuldstændig gratis at være en del af – så meld dig ind og sørg for, at ingen kommer til at sidde alene

Nytårsvenner.dk er et initiativ af Boblberg sammen med Røde Kors.